det var raude spor eg følgde,
raude merke
i den gule skogen
like til grensa av verda
følgde eg merkene
som ikkje lenger hang fast i bakken
men kleba seg til sko og hender
like bortanfor verda
gjekk eg etter raude fotspor
som ikkje lenger festa seg til klede
berre
men trakk inn i huda, inn i blodet
laga ein sti frå hender og føter
og inn til hjartet
farga det raudt
slik spora eg følgde
heilt til endes
og alle spor og alle steg
smelta saman
til ein ny identitet
som no er meg
Hej Englepappa:)
SvarSlettEr forbi igen. Et lille øjeblik. På en tyst efterårsdag. Jeg kan godt li' dit digt. Og tænker på : Hvad med mine egne? Jeg har ikke skrevet i et år. Jeg håber, de kommer igen.
Dine er i hvert fald så smukke. Som altid.
Med mange varme hilsener, Laila, fra Danmark
Så kjekt at du er innom igjen! Og kjekt at du likar diktet! Har du delt nokre av tekstane dine på internett? Eg skulle i så fall gjerne likt å lese, viss du har ei lenke å dele!
SvarSlettDesværre. Jeg har ikke udgivet mine digte på nettet, de er lidt spredt i en vild forvirring, hjemme hos mig selv.
SlettMen nogle har jeg fået læst op i kirker, fx.
Det kan du også med dine! Eller i
avisen. Eller - lige her, præcis hvor du er:)
Du har sådan et fint sted, her!
Alle bedste hilsener til dig - fra Laila