orda dine kapslar eg inn
i eit fleire meter høgt snøras
iskald isolasjon, istappar, iskappe
veslevisaren trampar t a k t f a s t over fjellet
til lyden av dei mumlande orda
dør ut under meg, og eg kan sleppe
snøen laus
la den virvle tilbake til skyene
grave ut orda, tine dei
ufarlege restar, på tørka strå, i kasser
på veg til eit nærliggande museum
for utdøydde samtidsytringar
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar