nokon ser inn vindauget mitt
og eg vil
at det er du
som ikkje klarar å styre unna,
legg vegen stadig nærare
heilt hit
kor lyset frå vindauga mine
vert ein sti
frå vegen
som er berre din, den du går
kvar einaste dag
ein time, eit år, eit liv
til du svingar av og fylgjer lyset
over plenen
og heilt fram til vindauget, ser inn
der eg er og ser tilbake, smiler
mot deg, opnar auga
opnar døra
slepp deg inn i varmen, det er her
du høyrer til
om du berre vil oppdage lyset
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar