ingenting her i verda
hende
ikkje eit vindpust, ikkje
ein lyd, ei kviskring
trekronene stod tause
umalt, uvaiande
inni eit lukka frø
i naken mold
bølgjene som stivna former
i taus relieff
mot kalde vinterhimlar
berre tomme snøfnugg
endå ikkje stivna
trass kulde utstrekt som hud
over jorda
før den dagen du vende auga
og møtte mine
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar