å hjarteland, mitt hjarteland
du opne åkerlandskap
i mitt indre
kor du lengtar etter lyset!
kor furene strekk seg mot himmelen
i snorrette linjer,
kor dei skjuler det som er planta
til lyset og vatnet gjer si gjerning
lyftar alt fram i dagen;
noko til skrekk og åtvaring
noko til glede for verda
her kan du få vandre langs kanten
og plukke det du ynskjer
for det er ditt, alt saman
om du vil
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar