Englepappa, måske har du ret. Det var i hvert fald morsomt, det du skrev!:) Men der kan bo vætter i sten. Jeg tror, man må tale med stor hensynsfuldhed med dem. Jeg husker en saga, jeg engang har læst om Kodran Bonde fra Vattnsdal i Island. I 980´erne. Fra bogen Kristnas saga. Kodran havde kontakt med et frugtbarhedsvæsen i stenen - det var en vætte. Og han talte med ham hele sit liv, gennem íntuition, fornemmelse og drøm. Om alt muligt og i særdeleshed høsten. Det kan alle selvfølgelig gøre. Og stadigvæk! Vi gør det bare ikke så meget mere, pga. vores kultur. Åh, det blev langt, det her skriv. Men det var, hvad jeg tænkte på, da jeg læste dit digt. Tak for alle de vidunderlige ord og billeder, du deler med os. Jeg læser dem med stor interesse. Fra Laila
Man kan godt tale med en sten. Det gør jeg!:)
SvarSlettDet fine med det, er at ein kan seie nett kva ein vil!
SvarSlettEin skal skrive det vonde i sand og det gode skal ein hogge i stein. :-)
SvarSlettEnglepappa, måske har du ret. Det var i hvert fald morsomt, det du skrev!:) Men der kan bo vætter i sten. Jeg tror, man må tale med stor hensynsfuldhed med dem. Jeg husker en saga, jeg engang har læst om Kodran Bonde fra Vattnsdal i Island. I 980´erne. Fra bogen Kristnas saga. Kodran havde kontakt med et frugtbarhedsvæsen i stenen - det var en vætte. Og han talte med ham hele sit liv, gennem íntuition, fornemmelse og drøm. Om alt muligt og i særdeleshed høsten.
SvarSlettDet kan alle selvfølgelig gøre. Og stadigvæk! Vi gør det bare ikke så meget mere, pga. vores kultur.
Åh, det blev langt, det her skriv. Men det var, hvad jeg tænkte på, da jeg læste dit digt.
Tak for alle de vidunderlige ord og billeder, du deler med os. Jeg læser dem med stor interesse.
Fra Laila
Reflektion på livsvegen, ja, det er bare så smukke og rigtige ord. Fra Laila.
SvarSlett