triste ustoppelege
rennande tårer
fuktar kinn
fyller tankar
om trøyst
eller lindring
den djupe
utømmelege brønnen
renn over
reinsar knuste
sundslegne hjarta
sakte bankande
mot den
store tomheita
vatnet vaskar
over sorga
og gjer
den litt
meir leveleg
men vaskar
den ikkje vekk
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar