isen
er ei kappe
ømt
senka over landskapet
med
forsiktige hender
desse
uklare husa
uklare
menneska
med
gjennomsiktige sjeler
stille
vandrande -
eit plan for tankane
og
dei varme kjenslene
og
dei dirrande, djupe
redslene
og
eit plan for beina
med
stødige musklar
avogtilvaklande
steg
over
frostprega jord
dette
er eit stille forrom
før
den hastige våren
og
ein sommar
av
likegyldige songar
det
er blanke dagar
for
auga som svevar
over sjøen i sjela
So beautiful! Flott!
SvarSlettWonderful photo and I did so enjoy you poem! Well done! Thank you!
SvarSlett